
Anna Pihl (2006)
← Back to main
Anne-Grethe Bjarup Riis as Therese
Episodes 9
Drenge, der elsker fodbold
Anna og Kim kører en fuld fodboldfan, Esben, hjem, men Anna er noget overrasket over hans voldelige holdning til sporten. Hun bliver dog endnu mere overrasket, da Esben starter i aktivering i Mikkels SFO. Martin fortæller hende, at Esben ikke kan være i SFO'en, hvis han er straffet, så Anna beder ham være ekstra opmærksom på Esben, der er kendt i hooligan-kredse.
Samtidig er der optræk til ballade forud for FCK - Brøndby kampen, hvilket Martin bliver involveret i, da to grupperinger mødes til slagsmål. Kort forinden har Martin været til læge og fået at vide, at han ikke kan holde til jobbet som betjent, og at han skal finde noget andet. Da han pludselig står i slagsmålet og trues med en kniv, trækker han sin pistol og skyder op i luften - Tilbage på stationen er han ikke helt sig selv og kommer ikke hjem til Anna om aftenen.
Næste morgen er Martin tilbage på stationen, hvor han debriefes, inden han tager af sted til kampen mellem FCK og Brøndby. Det samme gør Anna, Mikkel og hans far, der pludselig bliver involveret i et hooligan-opgør, som ender med at Esben bliver anholdt, hvilket inderst inde glæder Anna.
Read MoreEn dreng forsvinder, del 2
Jagten på Alexanders kidnappere fortsætter i Sverige, hvor de har skiftet til en lastbil. Anna skal samarbejde med den svenske forhandler Daniel, som hun kender fra sin uddannelse. De får lastbilen ledt ad nogle skovveje og det lykkedes dem at få kidnapperne til at stoppe ved en tankstation, men da indsatsstyrken forsøger at storme lastbilen, skyder kidnapperne en af betjentene og flygter til en lille hytte, hvor de barrikaderer sig.
Anna er tæt på at få forhandlet Alexander ud, men Daniel tør ikke tage nogen chancer og sender indsatsstyrken ind, som skyder og dræber den ene kidnapper, anholder to andre og befrier Alexander. Anna er dog noget fortørnet over, at Daniel giver signal til at skyde en mand, som hun er ved at forhandle til, men han fortæller hende om en lignende sag fra Tyskland, hvor kidnapperne skød barnet, da politiet rykkede ind - det kunne han bare ikke fortælle hende, fordi hun er forhandler. En forklaring, som Anna lidt modvilligt godtager.
Mikala forsøger at holde sin søn, Tobias, hjemme fra fest, men om aftenen stikker han og vennen, Claes, af og tager til fest. Pludselig bliver Mikala dog ringet fra skolen, der fortæller, at Tobias er kørt på hospitalet efter at have indtaget nogle farlige piller. Mikala er sikker på, at Jimmy har noget med det at gøre, så hun tager ud på skolen for at tale med ham. Med sin pistol truer hun ham til at fortælle, hvem hans chef er - Coco.
Read MoreUnder mistanke
Anna, Mikala, Kim og Karim skal ransage en lagerbygning, hvor de finder en stor mængde heroin, men pludselig forsvinder det. Rejseholdet får til opgave at efterforske sagen, og de fire betjente er mistænkte. Da Anna afhøres går det dog op for hende, at mistanken ikke er rettet mod dem alle fire, men kun mod Mikala - Rejseholdet vil have hende til at spionere på Mikala.
Kims kæreste, Louise, skal lave en række interviews på politistationen til sin opgave om kommunikation. Hun vil meget gerne interviewe Karim, men han er ikke meget for det - Til stationens julefrokost finder hun dog en mulighed for at være alene med ham, men det er ikke kun et interview, hun er ude efter. Samtidig har Anna modtaget blomster fra Daniel, og under julefrokosten skriver han til hende, og de aftaler at mødes på et hotelværelse i Skovshoved.
Anna er ikke meget for at skulle spionere på Mikala, men hun går alligevel med til at hjælpe Rejseholdet. De har mistanke om, at Mikala skjuler stoffet i bilen, så Anna låner den og kører den til en garage, hvor Rejseholdet undersøger den og finder stoffet, som de dog ligger tilbage igen for at finde ud af, hvad hun vil med det.
Read MoreOpgøret
Mikala forsøger at ringe til Tobias, men han tager ikke telefonen. Samtidig kører hun ud for at tale med Jimmy, der måske ved noget, men da hun finder ham, forsøger han at flygte, så hun skyder ham med en pistol, der viser sig at være stjålet fra kosterrummet på politistationen. Hun får Jimmy ind i sin bil, og han guider hende til et på Amager, hvor Mikala finder det laboratorium, som fremstiller pillerne. Hun sætter ild til det, men i det samme kommer pusheren og slår hende ned - Da det går op for ham, at laboratoriet brænder, løber han derind, mens Mikala løber ud og kort efter sprænger det i luften.
Imens efterlyses Mikala over radioen, og da laboratoriet sprænges, kører Anna med en stor politistyrke dertil - I mellemtiden er Mikala dog set komme hjem, og Anna kører dertil med forhandlerlederen, Mark, der skal forhandle med hende. Anna er dog sikker på, at en venindesnak kan få Mikala til at komme ud, men det vil Mark ikke gå med til. Anna sniger sig alligevel ind og får talt med Mikala - Meget modvilligt anholder Anna hende, og sammen kommer de ud.
Luften mellem Kim og Karim er fortsat tynd, mens Kim har taget Louise tilbage igen - Han finder dog ud af, at hun ikke elsker ham rigtigt, og afslutter forholdet til hende. I stedet tager han en julevagt med Karim, som han giver eller lille gave - en nissehue, men Karim har også en gave til Kim - Et Wunderbaum.
I fængslet holder Mikala jul med børnene og manden Thomas, der netop har solgt bilen og tager lån i huset, så de alle kan tage på jordomrejse, når Mikala om 1 år kommer ud af fængslet. Anna holder jul med Jan og Therese, Mads, Mikkel og hendes far, der har Eva med. Pludselig ringer det på døren, og Anna bliver noget overrasket, da hun åbner døren - Det er Martin.
Read MoreManden i mosen
Anna er netop færdig på prøve hos kriminalpolitiet, da hun bliver sendt til Utterslev Mose, hvor en død mand er fundet. Manden har et falsk politiskilt på sig og viser sig at være den tidligere politibetjent, Varberg, afskediget for 10 år siden. Han levede for sit job – så meget at det tog overhånd.
Kim og Karim bliver sendt ud ved søen for, at tale med folk i området. Da de ser en mand stå indenfor afspærringen, tager de kontakt til ham, men han overfalder dem, og under sin flygt vælter han en rude i hovedet på Kim, der må forbi skadestuen. Her møder han Karims søster, der er sygeplejerske, og som Kim hurtigt får et meget godt øje til.
Mens Daniel frier til Anna, er Martin blevet opereret i Tyskland, og er nu rask. Han har derfor været til jobsamtale hos Eva - Han skal være Annas nye kollega.
Ole viser sig at have en viden om Varberg. Det var ham, som lavede indberetningen, der fik ham fyret. Han kender også manden, som overfaldt Kim og Karim. Endnu en tidligere betjent, der fører kriminalpolitiet til en campingvogn. Her finder Anna og Eva blod og et skudhul. Udenfor finder Kim og Karim en brændt barne-BH.
En undertøjsbutik genkender Varberg, der havde bildt dem ind, at han var ansat hos politiets gruppe mod butikstyveri. Hver gang de fangede en mindreårig butikstyv, kom han og hentede dem, men Anna finder ud af, at han misbrugte dem. Anna opsøger pigerne for at høre, hvad de har været igennem. Da hun ringer på hos en af dem, er kun hendes far, en major, hjemme. Han inviterer hende ind, men trækker pludselig en pistol og tilstår, at han dræbte Varberg, da han opdagede, hvad han havde gang i.
Read MoreSandt eller Falsk
Anna og hendes nye makker, Mik, bliver kaldt ud til et krydstogtskib, hvor et ældre ægtepar har fået stjålet to dyre designertasker. Senere bliver der betalt med en falsk euro-seddel og et andet sted med et falsk kreditkort. Selvom Eva ikke mener, de skal bruge tid på det, ser Anna alligevel en sammenhæng – Personerne er ens, og hun bliver mere og mere overbevist om, at det er to ansatte på skibet, David og Louise, der står bag svindlen.
Kim synes godt om Karims søster, Samira, og pludselig tror han, hans sår, fra ruden han fik i hovedet, er betændt, så han må på skadestuen, hvor Samira fortæller ham, at der ikke er betændelse, men han kommer alligevel derfra med en sød besked.
Therese skal til USA og mener, hun skal have barnet med derover, mens Jan vil passe barnet i Danmark, mens hun er væk. Anna giver Jan ret, også ender Therese med at give sig.
Anna er sikker på, at David og Louise har svindlet, men hun har ingen beviser, hvilket især David bruger til at provokere hende. Pludselig kommer der dog et tip fra et auktionshus, hvor de to har fået vurderet et maleri. Anna finder maleriets ejer, som nu har en kopi hængende. Hun får hurtigt samlet en masse folk, og anholder David og Louise på skibet, hvor det ægte maleri ligger gemt i deres kahyt.
Read MoreAltanpigen del 1 - Springet
En ung pige med indvandrebaggrund Jamila springer ud fra tredje sal, men overlever mirakuløst. Eva tror, der kan være tale om forsøg på æresdrab, og at Jamila blev tvunget til enten at springe eller blive dræbt. Hun og familien afviser dog, men erkender, at hun er forlovet.
Daniel undskylder overfor Anna, og hun går med til at de skal mødes med familierne. Under mødet bliver Anna dog overbevist om, at Daniel lyver overfor hende, og deres forhold bliver endeligt afbrudt. Imens vender Therese uventet hjem fra USA og henter Molly hos Jan på en noget ubarmhjertig måde.
Jamila har forsøgt at ringe til en, som hedder Mahmood, og han afslører, at de er kærester, men at hun også er forlovet og skal giftes med en af Københavns mest magtfulde kriminelle. Jamila og Mahmood bliver derfor sat under beskyttelse på politistationen, og de bliver forbudt at have kontakt med familien, selvom Jamila fortæller, at de ikke er en trussel.
Da Jamilas fars butik bliver brændt ned, forlader Jamila dog stationen og lidt efter også Mahmood. Næste morgen bliver der skudt mod Mahmood, mens han er på arbejde.
Read MoreMikala's valg
Det fængsel Mikala sidder i, flyder med stoffer, og kriminalpolitiet bliver sat på sagen. Anna får overtalt Mikala til, at observere for dem, mens hun selv går undercover som fængselsbetjent. Mikala finder hurtigt ud af, hvem der styrer stofferne – to kvinder - og hvem der smugler dem ind – En nervøs Pernille, der gennem sit barn får stofferne ind i besøgstiden.
Pernille har det dog ikke godt med smugleriet, og de to kvinder tør derfor ikke arbejde med hende, så de skubber hende ud fra en etage, så hun må på sygehuset. I stedet får Mikala gjort indtryk, så hun får tjansen med at smugle stofferne ind.
Mens Martin har søgt om at blive flyttet til Århus, er Samira flyttet ind hos Kim. Det giver dog visse problemer, fordi hans mor er i lejligheden i tide og utide. Da moren begynder at advare Samira om, hvad hun er gået ind til, bliver det også for meget for Kim, der beder hende gå. Therese har fået en kæreste, og Jan er straks bange for, at han nu kommer til at se endnu mindre til deres barn, men efter en snak med dem, får han faktisk mere tid med hende.
En bamse bliver afleveret til Mikalas datter, der har den med i besøgstiden. Mikala afleverer stofferne videre til de to kvinder, som det lykkedes Anna at få anholdt, mens politiet slår til mod flere adresser udenfor fængslet, hvilket sprænger stofhandlen.
Read MoreUnder anklage del 2 - Nedtælling
Anna får hjælp fra Martin til at undersøge gerningsstedet igen, og de finder ud af, at der må have været en person mere i rummet. Derudover finder de nogle nøgler, som passer til en autocamper, der holder udenfor bygningen. Idet samme kommer en mand for at hente camperen. Han fortæller, at han bare skulle sætte den på et aftalt sted, hvor en anden person skulle hente den.
Martin og Mik sætter camperen på det aftalte sted, og giver sig til at vente. Efter noget tid bliver den hentet, og de følger efter, indtil de når til færgen. Her bliver manden, kendingen og Bjørn og Bonnies pusher Gekko, anholdt, men der er ingen beviser for, at han har forbindelse til drabet.
Politiet har 24 timer til at finde beviser mod Gekko, ellers skal han løslades. Trods utallige forsøg lykkedes det dog ikke, så Gekko må løslades. I sidste øjeblik opdager Anna dog, at Gekko, med hjælp fra sin advokat, har skiftet sko. Martin gennemsøger advokatens bil, og finder Gekkos sko, hvor det stof, der dræbte Bonnie, er gemt. Presset af situationen afslører Gekko, at han smed pistolen i havnen.
I havnen bliver pistolen fundet, og Anna kan glad fejre med kollegaerne, at hun nu ikke længere er under anklage. Der mangler dog en – Martin, der har fået nyt job i Århus. Hun cykler ud til ham, men idet samme kører hans flyttebil. Heldigvis er han ikke med – Han har valgt at blive i København sammen med Anna.
Read More