Per Bentzon Goldschmidt, der var søn af professor i kultursociologi, dr.jur. Verner Goldschmidt (f. 14-09-1916) og hustru Agnete Weis Bentzon (f. 12-04-1918), vaklede i sine unge år om han skulle være skuespiller eller musiker, men valgte det sidste. Allerede som 14-årig spillede han klarinet - og han fik en klassisk uddannelse som klarinettist på Det kgl. danske Musikkonservatorium og rejste til Sverige for videreuddannelse i klarinetspil på Folkliga Musikskolan i Ingesund. I november 1962 gik han over til tenorsax og gjorde sig i 1960erne bemærket som tenorsaxofonist på den københavnske jazzscene. Han spillede indtil 1965 i forskellige amatørensembler og var 1964-65 co-leder af Nissen & Goldschmidt-Kvintetten. I 1967 skrev han sammen med Niels Jørgen Steen musik til kortfilmen "Eftermiddagsgæsten". Samme år fik han sin teaterdebut på Comediehuset som Mads i "Kærlighed uden strømper" og medvirkede i flere tv--udsendelser bl.a. collagen "Besøg familien, men tag straks hjem igen" og "Solens børn". Fra 1967 til 1974 arbejdede han primært som skuespiller og medvirkede i film som "Gift", "Fantasterne", "Sådan er de alle", "Den første kreds", "Lenin, din gavtyv" og "Mig og mafiaen". I 1975 var han tilbage som jazzmusiker med den meget overbevisende LP "Saxophoria". Herefter spillede han blandt andet med sin egen gruppe - fusionsgruppen Ariel og med Erling Kroners og Leif Johanssons gruppe. Da han i 1981 blev medlem af Ernie Wilkins Almost Big Band, blev barytonsaxofonen hans hovedinstrument. Siden spillede Per Bentzon Goldschmidt med en lang række af de førende amerikanske og europæiske jazzmusikere. I sidste halvdel af 1980erne var han medlem af Creme Fraiche Band, havde egen kvartet og ledede en kvintet med bl.a. Erling Kroner. I 1990erne spillede han bl.a. i kvartet med Horace Parlan og i duo og kvartet med Carsten Dahl og med Jazz Baltica Ensemble. I 1994 udsendte han cd'en "Frankly". Efter en blodprop i 1996 måtte han genopdage at spille saxofon. I 1996 fik Per Goldschmidt et come-back som skuespiller, idet han havde rollen som amerikansk musiker i Peter Poulsens skuespil "Easy Livin" på Café Teatret. Per Goldschmidt havde adskillige orkestre i tidens løb og ydede afgørende indsats som kunstnerisk leder af Ernie Wilkins Almost Big Band, som han i 1999 var med til at gendanne efter stifteren Ernie Wilkins død. I 2000 var han musikkonsulent for tv-serien "Edderkoppen" og samme år udgav han cd'en "Lonelines & Other Ballads". Han var kendt for sit karakteristiske mellemrum mellem fortænderne.