Sigurd Bengt Langberg var søn af murermester Martin Peter Langberg (21-08-1854 -24-06-1929) og Bengta Hägglund (24-08-1860 - 02-07-1920). Han blev student fra Sorø Akademi i 1915 og blev elev af Peter Jerndorff og Henrik Malberg, men kom ikke ind på Det kgl. Teaters elevskole. Han debuterede på Det Ny Teater i 1917 som stabssergent Schnor i "Petersen og hendes søstre". Han var skuespiller ved Det ny Teater 1917-1933 og derefter ved forskellige Københavnske privatteatre og fra 1938 igen ved Det ny Teater og Folketeatret indtil sin død. Han spillede direktøren i førsteopførelsen af "Melodien, der blev væk" på Riddersalen i 1935. Sigurd Langberg spillede Jeppe i "Op og ned med Jeppe" i 1937 og han havde bl.a. en stor succes som sergent Quist i "Vestfronten". I 1946 var han familieoverhovedet i Kjeld Abells "Silkeborg" på Det Ny Teater. Han var temmelig alsidig og medvirkede også i flere revyer, bl.a. som Co-Optimist i 1920erne - men de foretrukne genrer var folkekomedien og operetten. Han medvirkede i stumfilm dels hos Palladium og dels hos Nordisk Film allerede i begyndelsen af 1920erne og havde siden nogle af de bærende roller i en lang række film. Første film "Ole opfinders offer" (1924) og sidste film "Himlen er blå" (1954). Sigurd Langberg blev i sit første ægteskab gift den 1. juni 1925 i Citadelskirken i København med skuespillerinden Karen Dichmann (29-08-1904). Ægteskabet blev opløst i 1928 og den 10. august 1929 blev han gift på Frederiksberg Rådhus med skuespillerinden Eli Margrethe Karna Løwenstein Jensen (02-09-1902 - 26-06-1992). Han er far til skuespillerne Ebbe Langberg og Jesper Langberg. Sigurd Langberg døde pludseligt under en søndagsudflugt med familien.